Vi danskere er nogle grønskollinger.
Vi går så aldeles ind for grøn vækst. Se blot den ganske danske flora, der i denne tid bruser af grønkornenes eksplosive vækst. Vækst er det vi vil. Grøn vækst. Grønne virksomheder, grøn energi og grøn transport. Grønne regnskaber. Køerne på græs. Grøntsager på bordet. Grønne kiler i storbyerne. Grønne visioner for et bæredygtigt samfund.
Vi er ikke ude med grønthøsteren, men fraråder dig at sætte kryds ved gul vækst, rød vækst og blå vækst ved det kommende EP-valg. Husk: grønt er godt for din sundhed, din livskvalitet og for dine øjne!
Grønspættebogen er vort foretrukne opslagsværk, og græsset er aldeles ikke grønnere hos vore naboer i syd, øst, nord og vest.
Julemanden kommer godt nok fra Grønland, men han er jo også rød, og lagt på is det meste af året.
Grøn er vårens hæk og håbets farve. Vi elsker de grønne lunde. Green, green grass of home er det mantra vi vil vækste os ud af krisen på.
Kør over for grønt hvis du vil undgå at vedblive at være en grønært...!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar