torsdag den 5. januar 2012

1. dagbogsblad



At dømme efter mørket mellem sprækkerne i soveværelsets persienner, er klokken vist omkring otte. Elementernes rasen høres tydeligt. Blæsten pisker regnen mod ruderne, og man kan næsten mærke vinteren her under dynen. Kan høre at skraldebilen er kommet og plasticcontainerne blive trukket henover fortovsfliserne, hejst op, tømt og rullet tilbage foran vejens villaer. De rumler som tomme tønder. Biler summer som lysende sankthansorme op og ned ad vejen. De voksne skal på job og ungerne køres i skole. Vores TV-antenne på taget bimler som en veritabel kirkeklokke. Det gør den altid når hård vind rusker den og får kablet indvendigt i masten til at slaske frem og tilbage og banke mod masterøret. Det har blæst voldsomt de sidste par dage. Endnu en af vinterens storme hærger landet i denne grå og regnvåde mørketid.
Vinteren har dog endnu ikke budt på hverken kuldegrader eller sne. Tankevækkende al den stund Lisa endelig fik monteret vinterdæk på sin Panda i november. Xantiaen fik vintersutter da sidste vinters alvorsfulde kong Frost gjorde landet bundfrossent og hvidt i mange måneder. Nu får vi se hvor vintervejret bærer henad.
Og så er man gået hen og blevet efterlønner. De resterende papirer og formaliteter blev ordnet og indsendt forleden, så nu er jeg spændt på den første udbetaling, og på det papirarbejde som uvægerligt følger med fremover, fordi jeg sideløbende med min efterlønsstatus stadig jobber aktivt som fungerende aftenskoleleder og underviser. Men hvor er det dog en svir og et privilegium sådan at være herre i eget hus og helt selv bestemme, hvad jeg vil bruge mine dage til. Det er stor nydning, men mærkværdigvis synes jeg ikke døgnet har fået flere timer efter at jeg afsluttede mit daglige virke som skolelærer for et halvt år siden. Synes stadig der er ganske meget jeg ikke når, og som jeg ikke rigtigt kan øjne tid til i en travl hverdag. Nåh, men får se om ikke tingene flasker sig alligevel hen ad vejen. Hvor herligt er det dog ikke, at kunne blive længere under dynen end tidligere. Bare ligge og vågne langsomt og mærke dagen kravle ind under huden og gnide søvnen ud af øjnene. Lisa står som vanligt op ved sekstiden og forskanser sig et par timer på sit værelse med pen, skriveblok og en rygende varm kop kaffe. Morgensider og meditation mens dagen gryr. På lignende vis har jeg besluttet mig for at prøve og se, hvordan jeg vil befinde mig med at skrive lidt dagbogsepistler. Det bliver dog nok kun i ny og næ, og jeg vil forøgsvis dele dem her på min blog. Dette var så premieren. Nu vil jeg kreere en kop morgenkaffe og et par ostemadder, og gå ind og se lidt Go'morgen-TV. Denne sjælsforstyrrende vane er heldigvis snart slut, for i næste uge slukker TV2 for signalet hos alle vi som ikke lyster at abonnere.

Hav' en god dag.



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar