torsdag den 23. december 2010

Glædelig jul...!


Selvom man er blevet en ældre agtværdig herre, er der alligevel næsten intet der kan vække julestemningen som denne sang fra barndommens år. Når Jesper Fårekylling tilbage i 1960'erne afrundede juleaftens Disneyshow på fjernsynet sidst på eftermiddagen, så var magien indtrådt. Træet stod klar i hjørnet af den pyntede stue, bordet var dækket og hele huset duftede af steg, rødkål og brune kartofler.
Julestemningen fyldte krop og sjæl - det var en totaloplevelse af glæde, fred og forventning.
Må vor lille fyr her på stearinlyset synge sig dybt ind i Jeres hjerter, og hermed overbringe mine kærligste ønsker til alle om en glædelig jul og et godt nytår!

Hjerteligst Arne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar