For længe siden, en gang i '70erne var jeg til koncert i Tivolis Koncertsal (eller var det Falkoner Centret) med den amerikanske supergruppe The Doobie Brothers. Efter opvarmningsbandet, som jeg ikke erindrer hvem var, skulle der i pausen lines gear op til Doobierne. Publikum var så småt vendt tilbage til salen efter pausen, mens de sidste forberedelser med bandets grej stadig stod på. I baggrunden spillede PA-anlægget sagte WestCoast-musik. Et af numrene skilte sig pludseligt bemærkelsesværdigt ud. Publikums pludren forstummede da fuldstændigt fortryllende og rullende guitar-rifs tonede svagt fra højttalerne. Da trommer og bas lidt senere satte en reggae-agtig rytme på, og en høj sprød mandestemme lagde mystiske billeder og følelser på vokalen sad vi alle og spidsede øren mens vi kiggede spørgende på hverandre: hvem var dog det der spillede - aldrig havde vi hørt sådan mageløs magisk musik før.
Det blev ikke annonceret, vi fik det ikke at vide. Vi kunne dog høre på stilen, at ikke var Doobie Brothers selv.
DB leverede i øvrigt en helt igennem fabelagtig koncert. Den står stadig som en af de bedste koncerter jeg har overværet.
Men på vej hjem fra koncerten lå det mystiske nummer stadig i ørene, det sad simpelthen fast i stigbøjlens snirklede sanseapparat.
Først længe efter erfarede vi, at det var "Hotel California" med The Eagles. Et mesterstykke af et rocknummer der senere tog hele verden med storm, og stadig står som et af de bedste og betydeligste rocknumre nogensinde.
Læn dig tilbage og nyd i fulde drag The Eagles i deres fabelagtige glansnummer - helt unplugged...!
kh
Arne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar