Hvis det ikke var for internettet, ville mange af os måske fortsætte med at skrælle bananer forkert, nemlig fra stilk-enden. Men et af dagens store hit på nettet er en video, der viser os den rette vej.
Den "rigtige" måde at skrælle en banan - den måde som aberne bruger og som ikke kræver brug af tænder eller negle - er at åbne fra blomst-enden: Et let tryk på den sorte spids og vupti kan skrællen deles i to, helt uden at man får snask under neglene eller bananskræl mellem tænderne.
Tænk, at man kan være så langt inde i et ellers velfungerende voksenliv, før man opdager noget så vigtigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar