onsdag den 27. august 2014

Mod afgrunden...

"Der er et stærkt behov for at gentænke ledelse af den offentlige sektor. Den offentlige sektor er i dag præget af en tænkning om ledelse, som simpelthen er forældet. Dette har medført alvorlige problemer. Problemerne afspejles i velkendte ledelsesbegreber fra den offentlige sektor såsom dokumentation, evaluering, kontraktstyring mv. Vi har sat et vældigt system i gang, som udarbejder omfangsrige kontrakter, evalueringer, årsrapporter, akkrediteringer og så videre, uden at det har ført til øget tilfredshed med kvaliteten. Mange ledere og medarbejdere har således tabt meningen, og der er opstået en situation, hvor man ikke kan skelne mellem væsentligt og uvæsentligt. Konsekvenserne er tab af følelse af ansvar, tab af motivation mv."

-Kenneth Mølbjerg Jørgensen, Institut for læring, uddannelse og filosofi, AAU

søndag den 24. august 2014

Telefonitis.....

Når man nu går og rydder op...
Da jeg var barn/ung havde familien een telefon. Den blev først udskiftet efter flere årtier, da man ikke længere kunne benytte telefoner med drejeskive.
De sidste 25 år har verden dog set ganske anderledes ud. På billedet ses blot et bette udvalg af de mobiltelefoner familien har haft siden da.

tirsdag den 19. august 2014

Solgt...!


Vores villa blev solgt samme dag som den blev sat til salg.
Og med overtagelse den dato vi ønskede. Hvor heldig kan man være...?

fredag den 8. august 2014

Vores villa sat til salg...


Efter 23 år i det skjønne Hjortespring, sælger vi nu vores villa, og flytter i rækkehus. 

Find villaen hos EDC:

fredag den 1. august 2014

Med Baggårds Big Band på Kulturhavn 2014


BAGGÅRDS BIG BAND åbnede "Kulturhavn 2014".
Det var en svedende varm session i bagende sol på kajen på Islands Brygge. Men det var en dejlig oplevelse at spille med bigbandet for et stort og festligt publikum, og med en fantastisk flot udsigt ud over havnen, når man ind imellem dristede sig til at kigge op fra partituret.
Herover en bette video med et par af numrene fra vores åbningskoncert.

Læs mere om Kulturhavn Festivalen her: kulturhavn.dk

lørdag den 26. juli 2014

Musikere kører med klatten...


Ja det anede mig jo.....!

Villa til salg i naturskønne omgivelser - i Herlev




Interesseret i en dejlig villa, idyllisk belliggende i det attraktive Hjortespring i det dejlige nordligste Herlev..?
Kun et stenkast fra Hareskoven og med idylliske Vesterled Sø "i baghaven." Gåafstand til golfbane, svømmehal, rideskole og billige daginstitutioner. Chancen er der nu, da vi har sat vor skønne bolig gennem 23 år til salg. Huset er i et plan,125 kvm, indeholdende stue, 4 værelser, køkken, bad/toilet og gæstetoilet, carport og redskabsskur. Grunden er på 550 kvm. 

Kontakt: EDC tlf: 4457 0330

mandag den 23. juni 2014

Heksejazz...


Fra en vidunderlig sankthansaften med bigbandet i Karens Minde Kulturhus. Det var en udsøgt fornøjelse, at spille i den smukke gamle dansepavillon. Her er en lille håndfuld godbidder fra den skønne aften. Jeg vil skyde på, at der var omkring 400 glade og feststemte mennesker. Mange familier med medbragte madkurve, båltale af Københavns teknik- og miljøborgmester, flot anrettet bål med heksemutter i top, og fællessang på den gode gamle melodi til "Midsommervisen." Og selvfølgelig dans i den smukke gamle pavillon til den lyse sommernat.