torsdag den 20. oktober 2016

En koncertoplevelse jeg aldrig glemmer....


Da Herlev Hallen blev smadret under en heftig rockkoncert.
Også jeg var tilstede hin minderige aften, hvor de opvarmende danske beatorkestre var rene dydsmønstre sammenlignet med aftenens hovednavn....
(- fra denne uges udgave af Herlev Bladet)

torsdag den 29. september 2016

Konkurrencestaten har spillet fallit....!

Vi skal væk fra et samfund, hvor økonomien er målet, hen til et samfund, hvor økonomien er midlet til at skabe gode, lige liv. For livet skal jo for pokker give mening. Det er vel derfor, vi er her...?
Det er derfor, at den røde tråd i en stribe kommende udspil og overskriften for Alternativets arbejde i den kommende folketingssamling er den venlige revolution. Et opgør med konkurrencestaten. Et opgør til fordel for balancesamfundet. Ikke i morgen, men lige nu. Det er det eneste, der giver mening for os.

Læs artiklen her:

lørdag den 24. september 2016

Med trioen på Hotel Frederiksdal

Lidt blandede bolscher fra De Samspilsramtes Trio som underholdt ved "Kulturkonference 2016" arrangeret af Kulturen i Gladsaxe på Hotel Frederiksdal i Lyngby den 24.-25. september 2016. Konferencen var for alle kulturforeningene fra hele Danmark. Vi spillede om lørdagen før og under middagen, og til dans senere på aftenen. Søndag morgen spillede vi til fælles morgensang.

De Samspilsramte er normalt et orkester bestående af 9 musikere, men vi optræder også i mindre udgaver alt efter ønske. Ved denne lejlighed altså som trio.

- Piano: Hans Jakobsen
- Guitar & vokal: Erik Petersen
- Bas & vokal: Arne Jacobsen



 
Se mere på:
desamspilsramte.dk

tirsdag den 22. marts 2016

Uligheden i samfundet øges.....

Uddannelsesinflationen og den sociale mobilitet bevarer uligheden i samfundet.
Jo mere merit, jo højere belønning. Det lægger op til, at noget arbejde, nemlig de højtuddannedes, er mere værd for samfundet end alt andet nødvendigt arbejde. Hermed cementeres en omfattende og uretfærdig social ulighed.

Uddannelse var jo tidligere den vigtigste kanal til social opstigning og dermed forbedrede livschancer. Hvad man tit glemmer at understrege, er, at det kun er livschancerne for dem, som vi kan kalde de kvikke. Men hvad med livschancerne for de andre?

Uddannelsesinflationen betyder, at værdien på arbejdsmarkedet af de forskellige trin i de videregående uddannelser er faldende. Ungdommen er derfor nødsaget til at uddanne sig mere end deres forældre for ikke at blive dårligere stillet på arbejdsmarkedet, end de var. For flere og flere af de unge er uddannelse nu ikke længere vejen til social opstigning.


Læs interessant artikel her: Politiken

onsdag den 27. januar 2016

Lidt sigøjnerjazz med drengene....



Coquette spillet af Gypsy Quintetten
Optaget live ved Åben Scene i Café Drop-Inn på "Telefonfabrikken" Gladsaxe Kulturhus den 27. januar 2016
Violin: Allan Meinhardt
Mundharpe: Henning Estrup
Guitar: Steen Rykjær
Rytmeguitar: Niels Hansen
Bas: Arne Jacobsen

lørdag den 7. november 2015

Om at hjælpe sit medmenneske...

Hvornår begynder vi at tage en af vore største danskere så alvorligt, at vi kræver, at enhver hjælper i det offentlige har en plakat med nedenstående tekst hængende bag sin stol på kontoret - og efterlever den. Mange steder har man indset første del af de viise ord, og er rigtig gode til at efterleve dem. Men utroligt mange steder i vort offentlige servicesystem er man vist ikke synderlig bevidst, om overhovedet, hvordan man håndterer sin service overfor borgeren, og ikke mindst hvilken skjult dagsorden der ofte ligger bag.
Det er min formodning, at kun ganske få er vidende om sandhedsværdien af sidste del af teksten herunder.

Søren Kierkegaard:
"At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der.
Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden.
For i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han — men dog først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min mere-forståen ham slet ikke.
Vil jeg alligevel gøre min mere-forståen gældende, så er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beundres af ham.
Al sand hjælpen begynder med en ydmygelse. Hjælperen må først ydmyge sig under den, han vil hjælpe, og herved forstå, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den herskesygeste men den tålmodigste, at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have uret, og i ikke at forstå hvad den anden forstår."

søndag den 18. oktober 2015

Efterårsnydning...


Så er det med at komme ud og nyde efteråret mens det endnu er her....!

Løvfaldstur....

Kvinden min og jeg begav os i dag ud i Hareskovens skjønne efterårsfugt.



Et par enkelte fluesvampe lyste op i skovbunden hist og pist.


En skov af svampe.


Nu falmer skoven trindt om land.