tirsdag den 30. juni 2009

Støttekreds for irakerne i kirken



Anne Marie Helger, skuespiller

Vores asylpolitik er en skændsel! Og vi er alle sammen ansvarlige. Anstændighed burde stå øverst på ikke bare de folkevalgte politikeres, men på vores alle sammens programerklæring - vel at mærke seriøs, anstændig opførsel for alvor! Politikerne lever ikke op til deres ansvar, og når de herskende ikke længere kan beherske sig, er det på tide, at de beherskede opfører sig lidt mere ubehersket. Med godt skal ondt fordrives!


Klik ind på støttekredsens hjemmeside og se hvem der bakker op:

fredag den 26. juni 2009

Ding-ding-dong Bell....














School is over..........!
Sommerferien lurer skælmsk forude. Et par dages kontorarbejde endnu i den kommende uge, men så må det også være slut for dette skoleår. Ikke som sidste sommer, hvor jeg brugte hele skoleferien (minus fjorten dage hvor vi var i Sverige) på Lautrup på at opbygge nyt faglokale og kontor. I år gælder det haven, det indendørs herhjemme, bilpolering & diverse, og så selvfølgelig sommerturen ud i det blå. Denne gang holder vi os i det fædrende land, der står smukkest om sommeren. I Danmark er vi født, der har vi hjemme, derfra vor verden går!
Datteren min railer rundt på Europas jernabanenet en måneds tid fra på søndag - Holland, Frankrig, Italien, måske Ungarn, god tur til hende og rejseledsagersken fra KE!

Nå, men foreløbig 6 ½ uges undervisningsfri - det skal nydes i fulde drag...!

lørdag den 20. juni 2009

Herlev 100 år!















Shu-bi-dua rockede hele stadion i anledning af Herlevs 100 års jubilæum.
Kiksene fløj os om ørerne da Valborg skulle fodres, og den røde tråd spændtes ud blandt publikum mens de gamle gutter på scenen gyngede så det var en fryd.
Joh...., de kan skam endnu Bundesen og co.

tirsdag den 16. juni 2009

Historiens gang...?













Spørg en historielærer om han eller hun kan forklare dette?

Abraham Lincoln blev valgt ind i kongressen i 1846.
John F. Kennedy blev valgt ind i kongressen i 1946.
Abraham Lincoln blev valgt som præsident i 1860.
John F. Kennedy blev valgt som præsident i 1960.

Begge var vældig optaget af borgerrettighederne.
Begges hustruer mistede et barn, mens de boede i Det Hvide Hus.
Begge præsidenter blev skudt og dræbt på en fredag.
Begge præsidenter blev skudt i hovedet.

Nu bliver det meget mærkeligt:
Lincoln's sekretær hed Kennedy, Kennedy's sekretær hed Lincoln.
Begge blev myrdet af en person fra sydstaterne. Begge præsidenter blev efterfulgt af en fra sydstaterne med navnet Johnson.
Andrew Johnson, som efterfulgte Lincoln, blev født i 1808. Lyndon Johnson, som efterfulgte Kennedy, blev født i 1908.
John Wilkes Booth, som myrdede Lincoln, blev født i 1839. Lee Harvey Oswald, som myrdede Kennedy, blev født i 1939.
Begge mordere blev kendt med 3 navne . Hos begge er navnene sammensat af 15 bogstaver.

Hold nu fast:
Lincoln blev myrdet i et teater ved navn "Ford". Kennedy blev myrdet i en bil af mærket Lincoln, fabrikeret af "Ford".
Lincoln blev myrdet i et teater, og hans morder løb til et varehus for at gemme sig.
Kennedy blev skudt fra et varehus, og hans morder flygtede til et teater og gemte sig der.
Booth og Oswald blev myrdet FØR retsagen kom op.

Tankevækkende ikk'..........?

søndag den 24. maj 2009

Nu dages, nu kommer...

Når egene knoppes, og granerne duppes, 
og skræpperne kanter den støvede vej; 
når frøen fortæller, mens guldregnen hælder sig over syrenen i hviskende leg, 
da dages, da kommer den danske skærsommer, 
farvel og på gensyn, du liflige maj!

Christian Richardt

fredag den 22. maj 2009

Nedslag...!








Sidst på eftermiddagen fredag efter Kristi Himmelfart.
Himlen var sort som beg. Det stormede. Lynene knitrede og tordenen rullede.
Den kraftige regn blev til piskende hagl. Adskillige glimt og voldsomme drøn tæt omkring i nabolaget, og så pludselig.........lynild lige udenfor vinduet og et øresønderrivende KNALD!!! Helt uden buldren. Vi for sammen - fruen, hendes datter og jeg.

Først en times tid efter da uvejret var på sikker afstand og vi atter tændte for stikkontakterne, anede vi uråd:
- Intet netværk
- Fruens PC i udu
- Ego's PC i udu
- Alarm i udu
- Gasfyret i udu

Naboen ringede ind, også her var der røget computere og netværks-hardware.

Føj for en klam oplevelse. Og HNG's gasservice-folk meddelte, at man KUN rykker ud mandag til fredag indenfor normal arbejdstid i sommerhalvåret! Så det bliver rigtig sjovt med kolde bade indtil fyret er fikset. Og resten af weekenden må så gå med at se hvor meget af den nedbrudte teknologi der kan reddes. Jeg havde ellers helt andre og hastende arbejdsplaner for weekenden. 


mandag den 18. maj 2009

Hvor er næstekærligheden?

Jeg giver lige ordet videre til Sofie Carsten Nielsen:
Hvis min familie havde været en asylfamilie - jeg, min mand og vores to børn - så kunne de næste 10 år af vores liv gå med at rådne op i et lille rum på et asylcenter. Andre ord er der ikke for det. Rådne op i et lille rum, hvor vi kunne se fjernsyn og sove, mens årene ville gå. Sådan er det at være asylansøger i Danmark.

EU vil gerne hjælpe de danske asylansøgere, så de kan arbejde og flytte ud af centrene og børnene kan gå i skole, men det får EU ikke lov til på grund af det danske retsforbehold. Derfor skal vi af med det danske retsforbehold, så asylfamilierne og deres børn kan få et almindeligt liv.




Sofie er De Radikales spidskandidat til EuropaParlamentsvalget i juni.

torsdag den 14. maj 2009

Forårsstemning















Aftenstund i maj den søde milde. 
Lysegrønt løv i aftensolens skær. 
Her ved Aldershvile, 
på søens bred i Bagsværd.