Åbning af udstilling om valg i Herlev

I dag åbnede Marco (Herlevs borgmester) vores første udstilling i eget lokale i Herlev Bymidte Center. Herlev-Hjortespring Historiske Forenings udstilling om sogneråds- og kommunalvalg i Herlev gennem tiderne.

Vær varsom med sms

Klik her og læs artiklen:

https://fagligsenior.dk/2025/08/25/drop-sms-saadan-sender-du-sikre-beskeder-paa-din-telefon/

Til seriøs refleksion…

Naivitet…?

 Hvorfor tager vi så meget på vej overfor de, som vi har valgt som ledere…? 

Trump, Putin, Netanyahu, Mette F., von der Leyen, og alle andre af de 'pinger' som sidder i embeder folket har valgt dem til. De er jo blot personer med traumer og historier, som de fleste andre mennesker her på jord. Ingen af dem er bedre, og end du og jeg. 
Vi vil så gerne, at nogle har overmenneskelige evner og perfekte personligheder til at bestride de højeste embeder, at de har klogskaben, etikken, overblikket og næsten guddommelige karaktertræk. Og vi undlader at indse, at ingen er bedre udstyret end andre til at forvalte livet, som vi er givet. 
Ja måske har de, som lader sig stille op og vælge til sådanne embeder, endnu større sten i bagagen at hamle op med, end gennemsnitsmennesket?

Præsternes Gud i maskinen

Af Brian Jensen Felde, journalist, grafiker og musiker:

Okay. Du ved det; jeg er 666 procent dummere end folk, der mener at altervin er en god årgang, men… Personligt nyder jeg dem. Altså ikke altervinene, men kirkerne. Disse kridhvide kvadrerkæmper selv i den mindste miniputby. Og indenfor. Kirkerummet… ekkokammeret, hvor djævle og Helvedes ild titter frem under loftskalken sammen med genlyden af flammetaler og bandlysning af de forbandede forvist med bøjede nakker under knyttede nævner løftet i hævngudens navn.

Her i orgelbrus og englesus lever mindelserne om dengang, da den danske kirke for et øjeblik siden - fra klokketårnets spir og helt ned i fundamentet - var et magtmiddel. Oh, de Herrens år, da kirkeskibe kæntrede og pulpituret skælvede under mandemullahernes tordentaler. Dengang en præst med Gud i ryggen kunne bede kvinder om at holde kæft og tyendet om at kende sin plads - uden at frygte for, at menigheden skulle slå syv kors og hashtag-tegn for sig.

Sådan er det ikke længere. De færreste - og stadigt færre - danskere tror, at de tror på Gud. Så hvor længe mon vi kan blive ved med at kalde en stadig mere tyndbenet og vakkelvorn folkekirke for folkets kirke…?

Hvad sker der i templet, hvor præsterne blot er en slags ordstyrere i en hvad-syns-du-selv-religion, og de indlagte ritualer er reduceret til en åndeligt kaloriefattig snack-buffet før fire slags fester; 1) babyer med skrigevand i håret 2) unge, der konfirmerer deres tro på, at livet er et gavebord 3) to menneskers midlertidige ja til hinanden og 4) kringlekaffe, gravøl og den sure duft af kirkegårdsjord og krematorierøg.

Måske er det derfor, at de danske præsters forening i afmagt nu har indgået en potentiel uhellig alliance med kunstig intelligens (se link nederst). Prædikener skrevet af robotter. En direkte forbindelse til de gamle grækere. De græske teatertragedier, hvor en gud blev hejset ned på scenen af en maskine for at løse et problem.

Deus ex machina, blev fænomenet kaldt. Guden fra maskinen. I vores tids version: Guds ord skrevet af en umenneskelig, maskinel ånd. Måske en god idé. Lidt AI-input kan ikke skade. Nogle præsters prædikener er gudsjammerligt kedelige; introvert teologiteori kun egnet til øvelsestimer på præsteseminariet ud på de beduggede timer.

AI er en fantastisk teknologi. Med omtanke. Men til forkyndelse af ord, som nogle mennesker tror kommer fra en gud? Ånd formuleret så en vågen menighed må tro, at talen er købt på Temu. Ahr, hva…?! Måske skulle præsteforeningen i stedet se på, om de nyordinerede præster er blevet tilstrækkeligt undervist i og testet for oratoriske talent på teologistudiet?

Præsternes knæfald for det umenneskelige siger dog meget om, hvor (nogle af!!!) præsterne står og om deres mulige betydning for den dalende interesse for og tro på kristendommen og dens gud- og budskab. Er præsterne en del af problemet, når stadig flere hellere vil tro på en coach med lækker instaprofil end på forkyndere med pibekrave?

Danske præster er en ret uens flok fortællere, der stritter i hver deres retning. Længe leve forskelligheden, og længe leve nogle af de præster, jeg har oplevet live. Menneskepræster, der kunne tale til alle os, der sad med ånden på stilke og numsen på de stive bænkerækker, men…

Er (nogle!!!) præster blevet mere deres eget ego-fedmende pr-bureau end budbringere om og udøvere af næstekærlighed i nærområdet? Nogle (nogle!!!) præster har mere travlt med at mene noget i medierne end med at lave noget meningsfyldt med menigheden. Andre er mere optagede af at lege Niels Frederik Severin og skrive bøger og klummer og debatindlæg, end de lægger kræfterne i at skrive prædikener med så fængende indhold, at den minimerede menighed ikke nikker med hovederne allerede klokken ni minutter over 10 en søndag formiddag. Ganske praktisk dog at kunne kede nogen af de hvidhårede til døde, når der er en kirkegård lige udenfor døren…

Er præsternes administrative pligter i de sammenlagte giga-sogne blevet så mange, at blot et månedligt holde-hånd-besøg på det lokale demenscenter forlængst er blevet strøget af to-do-listen? Skulle præsteforeningen måske i stedet bruge AI til at fjerne alle bureaukratiske byrder, så præsterne fik mere tid til at flagre ud og være nogens næstekærlige næste?

Hvor ofte tropper præsten op til banko i forsamlingshuset? Hvor tit ser vi en præstekjole knæle ved en hjemløs i en vognport? Hvor tit har du vinket tilbage, når en præst har råbt hej over hækken på vej på hjemmebesøg hos en sorgramt i dit villakvarter? Hvor tit tropper Herrens hjælpetropper op i de socialt udsatte trappeopgange og ringer på - bare for at høre, om alt er okay?

Har præsterne glemt diakonien? Tjenestefænomenet, der - meget apropos - af en AI beskrives sålunde:

"Diakoni (græsk for "tjeneste") er et kristent begreb, der dækker over kirkens sociale arbejde og omsorg for medmennesker, især de svage og syge. Det handler om at omsætte den kristne tro til handling ved at tjene og hjælpe andre."

Er præsternes og den kristne næstekærligheds svindende synlighed i samfundet og på salmebænkene ligefrem proportional med det tiltagende forfald i fundamentet under det, vi en gang med rette kunne kalde en rigsreligion?

Eller er vi flere skyldige i, at der er store revner i den kulturkristne klippegrund, som vi (om vi kan li' det eller ej) har bygget vores velfærds- og omsorgssamfund på? Har vi ikke set, at lige uden for våbenhuset, står hundredtusinder, der tror mere og stærkere på deres gud, end dansken tror på sin? Hvad sker der så?

Nu kender jeg ikke Gud. In person. Men ud fra, hvad jeg har læst i støvet fra store, gamle bøger, rejser der sig et spørgsmål. Mon ikke Gud vil gå fra at stikke ild til buske og til at brænde hele byer af, hvis han fandt ud af, at vores mentale dovenskab har sendt ham ind i en maskine…?

Alle disse spørgsmål burde præsterne, provsterne, biskopperne, kirkeministre og religionsordførere, ja, hele Folketinget og dig og mig bruge mindst en søndag formiddag på at knæle i samtale med os selv og Gud om. Jeg tror ikke, svaret findes i maskinen, men i mennesket.

Okay, du ved det; jeg er 117 procent dummere end dem, der tror, at Solen ville blive enten nede eller oppe, hvis det ikke var for kirkeklokkerne, men… tro mig: Hvis vores næstekærlighed ikke skal ryge en tur op på korset igen, så skal vi Gud hjælpe og Fanden riste mig til at tage os sammen.

Amen.

BONUSINFO
Jeg tror ikke på kirkens krølskæggede himmelgud. Jeg forsøger at bevare min tro på det gode i menneskedatteren og menneskesønnen. Jeg tror på retten til at være lige små i det guddommeligt og ubegribeligt meget større, som vi er en - til tider træls og derfor heldigvis - forsvindende lille del af.

Amen 2.0

#folkekirken #kristendom #Præst #tro