tirsdag den 27. september 2011

Hvem sagde navneforvirring..?


Museer, offentlige instanser og uddannelsesinstitutioner skifter navne i ét væk – og langtfra altid til det mere forståelige. Tendensen er kun blevet større og mere tydelig inden for de seneste par år, mener flere sprogforskere. Motiverne er mange, men resultaterne er forvirrende, fremmedgørende, fornuftige og følelsesladede.

Læs artikel om disse års forrykte navneskift her

kh
Arne

lørdag den 24. september 2011

En gammel nordmand sagde engang...


"Det kommer en tid i livet da du beveger deg bort fra alt dramaet og mennesker som skaper det. Du velger å omgi deg med folk som ler, du glemmer det dårlige og fokusere på det gode. Så elsker du de som behandler deg rett, og sender en bønn for de som ikke gjør det. Livet er for kort til å være noe annet enn lykkelig. Å falle er en del av livet, men å komme seg opp igjen er selve livet !"

lørdag den 17. september 2011

Blæsten går frisk...



Sejlads med havkajakker på Roskilde fjord den 17. september 2011. Gæve vikinger fra Facebook-gruppen "Er du født og opvokset i -50erne i 2730-Herlev" trodser elementernes rasen.
En rigtig dejlig dag i frisk efterårsvejr arrangeret af Peter Tomra.

(Vælg 480p for god kvalitet, eller vælg en af de to HD-opløsninger hvis du har en hurtig internetforbindelse)

fredag den 16. september 2011

TILLYKKE med valgsejren..!











Radikale fik et kanonvalg og gik fra 9 til 17 mandater..!
Socialdemokraterne fik det dårligste valg i over 100 år, og SF blev alvorligt svækket.
Så sejren grundede sig udelukkende på De Radikales og Enhedslistens fantastiske fremgang...!
Nu skal der skabes grundlag for en ny politisk dagsorden på Christiansborg.

Radikale bør efter min mening klogeligt holde sig fra at indgå i regeringssamarbejde med S og SF. Radikal indflydelse på den førte politik vil være langt den største som støtteparti. Vi så allerede ved partilederrunden i nat, at Margrethe heldigvis stod urokkeligt fast på de aftaler der allerede er indgået med V og K. Helle Thorning og Villy Søvndal måtte rystet sande, at Radikale står ved deres politiske mål og står ved de aftaler som de indgår. Hvis de Radikale tager imod tilbudte ministerposter i en ny regering vil R blive stækket. Så vil Thorning som regeringschef kunne stille helt anderledes krav til Radikale. Vi husker alle hvorledes dette kneb blev dygtigt brugt af Anders Fogh, da han gjorde Birthe Rønn-Hornbech til minister.

Radikale bør ikke indgå i et nyt regeringssamarbejde..!

onsdag den 14. september 2011

I morgen går Danmark til valg













En stemme for ansvar


"Et afgørende valg, der ikke bare handler om rød over for blå, men som handler om vores fremtid. Det er tid til det endelige opgør med blokpolitikken. Med smalle forlig uden forankring over midten i dansk politik.
En stemme på Radikale Venstre er en stemme på et parti, der samarbejder. Også over midten. Blå blok har ikke løsningen. Det har rød blok heller ikke. Der er brug for fælles løsninger."

MARGRETHE VESTAGER | 14-SEP-2011

lørdag den 10. september 2011

Du kan kalde mig Al...



Her en sjældent vist men fuldtsændig pragtfuld version af et af mine yndlingsnumre med Poul Simon. Bag trommerne en af denne verdens allerbedste: Steve Gadd. Og hornene ku' blæse Jerichos mure omkuld om de ville! Det er sq svært at sidde stille på en stol foran putterskærmen, når fødderne tripper for at komme ud på gulvet og danse...!

Ud i fuld skærm og SKRU OP!

søndag den 4. september 2011

Mediestyring af demokratiet..?











Som det fremgår af mange interviews og debatter med De Radikale her i valgkampen er en afskaffelse af blokpolitikken et af partiets vigtigste temaer. Det er vist ikke gået op for alle endnu, at Radikale (og nu også Konservative og Kristendemokraterne) ønsker at give den rigide blokpolitik det endelige dødsstød ved dette valg så der kan samarbejdes hen over midten.
Men det er helt tydeligt slet ikke gået op for medierne. Nok fordi de allesammen for længst har tilrettelagt hele deres grafiske opsætning og øvrige teknik på et Rødt/Blåt blok-valg, efter devisen "Make it simple!" og derfor ikke magter at lave et helt nyt valgopsæt. Teknikken styrer, og vælgerne bliver vildledt. Jeg græmmes hver gang jeg åbner en avis, tænder for TV eller nettet og udelukkende ser blå og røde farver overalt.
Medierne bestemmer setup'et og politikerne retter ind og bliver sat i bås.
Mediestyring af demokratiet..?

fredag den 2. september 2011

Væk med dokumentationshysteriet..!

Giv lærerne og eleverne undervisningstiden tilbage. Alt for mange lærerressourcer ødes i dag bort i bureaukrati og dokumentation. Lærernes fornemste job er at undervise og udvikle undervisningen, ikke at bruge stadig mere af deres arbejdstid på at dokumentere alt mellem himmel og jord. Fra centralt hold er kravene om dokumentation, tests, og andet administrativt lærerarbejde taget voldsomt til de sidste mange år. Til stor skade for elevernes undervisning og deres udbytte af den stadigt kortere skoletid.