tirsdag den 9. januar 2018

Den grænseløse tid vi lever i...

"Vi lever i en udviklingskultur, der er blevet grænseløs. Udviklingskulturen ses i de mange krav om fleksibilitet, omstillings- og forandringsparathed, som vi møder på arbejdet og i vore uddannelsesinstitutioner. Den dimension har efterhånden fået megen (kritisk) opmærksomhed, men det er også værd at hæfte sig ved det grænseløse, som består i, at det er blevet svært nogensinde at sige, at nogen eller noget er godt nok. I de livslange læringsprocesser, vi angiveligt skal indstille os på, er kravene grænseløse. De holder aldrig op, og man kan vel ikke nogensinde til en medarbejderudviklingssamtale sige, at man nu er færdigudviklet.
Ligeledes er de politiske reformer grænseløse og finder aldrig en færdig form. I sin bog  om konkurrencestaten taler Ove Kaj Pedersen om "den uendelige reform", som har været den måde, man har udviklet det offentlige på siden 1970'erne med en konstant reorganisering af staten, dens opgaver og ansatte. Tænk blot på de seneste reformer af folkeskolen, universiteterne, gymnasiet, kontanthjælpen osv. Fordringerne om kompetenceudvikling og optimering er grænseløse, hvilket logisk set betyder, at ingen nogensinde gør det godt nok, for alle ved, at de om lidt skal gøre noget mere og gøre det bedre. Og det hele overvåges, måles og evalueres, så vi kan få "synlig læring" i skolen og på arbejdspladserne. I vores "lærende organisationer" skal alle fremskridt synliggøres, så de kan inspirere alle til at blive "endnu dygtigere", som det ofte udtrykkes.
Det grænseløse består altså på den ene side i krav, der aldrig kan indfris, fordi målstregen konstant skubbes længere væk, i takt med at man forsøger at nærme sig den. Men det består på den anden side også i det forhold, at det er på tværs af livsområder, at man skal udvikle og optimere sig. Det er ikke bare faglig, men også personlig udvikling, der kræves på arbejdet. Vores børn skal ikke alene være dygtige i skolen, men også være sunde, kreative, musikalske og dygtige til sport.
Vi har fået en grænseløs udviklingskultur uden ret mange bremseklodser, uden inddæmning. Det truer ikke bare vores velbefindende, men det er næppe heller bæredygtigt på mere overordnet plan."


- Svend Brinkmann i bogen "Gå Glip"

torsdag den 5. oktober 2017

lørdag den 1. juli 2017

Om vovemod....


"At turde, er at miste fodfæstet for en stund, ikke at turde, er at miste sig selv."

(Ovenstående er den populære udgave, men det originale citat er:)
"Det er saaledes i Verdens Øine farligt at vove, og hvorfor? Fordi man saa kan tabe. Men det ikke at vove, det er klogt. Og dog, ved ikke at vove kan man just saa forfærdelig let tabe, hvad man dog, hvor meget man end tabte ved at vove, vanskeligt tabte, og i ethvert Tilfælde aldrig saaledes, saa let, saa ganske som var det Ingenting sig selv. Thi har jeg vovet forkeert, nu vel, saa hjælper Livet mig med Straffen. Men har jeg slet ikke vovet, hvo hjælper mig saa? Og naar jeg ovenikjøbet ved slet ikke i høieste Forstand at vove (og at vove i høieste Forstand er just at blive opmærksom paa sig selv) feigt vinder alle jordiske Fordele og taber mig selv!"

- Søren Kierkegaard (1813–1855)

søndag den 8. januar 2017

Ord og toner til refleksion...

Så bliver man bare heeeeelt stille og ydmyg... 🙏

Og lytter med store ører og vidt åbent hjerte til de ord og toner som en af verdens dygtigste bassister Victor Wooden her sætter på livet og det at være menneske.. 




❤️

fredag den 23. december 2016

Julehilsen


Kjære Virtuelle og real-life-venner.
Håber at I alle som en, må nyde den forestående højtid på bedste vis....

tirsdag den 20. december 2016

Alle over 55 bør tage et fjumreår

Poul Joachim Stender finder det problematisk, at for mange mennesker i dag er trygge, for sagen er den, at trygheden ofte er falsk. Arbejdsraseriet og travlheden er det, som holder velfærdssamfundet oppe, og velfærd skaber tryghed, “som er det, alle politiske kampagner altid har handlet om”, men virkeligheden er bare en anden. Velfærd er godt, så meget står klart, men den skaber også en fordrejet virkelighed. Livet er større og andet end trygt, mener Stender, men vi skynder os, så vi ikke kan se det.
 “Du ved ikke, om du dør på vej hjem fra arbejde. Den her med, at vi skal være trygge og lykkelige hele tiden, at livet skal være som én stor Kodimagnyl, der opløses ganske langsomt, altså … Det gør, at mange bliver ramt langt hårdere af magtesløshed, når det så faktisk går galt. For livet er også dramatisk og smertefuldt. Ikke hele tiden, men nogle gange,” siger han.
 “Et fjumreår vil skubbe os ud til kanten. Hvis man regner med, at et fjumreår bare er idyl og tryghed, så tager man fejl, for i det bliver man konfronteret med sine nærmeste og med sig selv på en helt ny måde.”
 “Der er mange, der er bange for at give slip på deres karrierer, fordi de er bange for, at de vil blive udskiftet, men det er virkelig sundt at give slip. Jeg forstår godt, det er uhyggeligt, men måske netop derfor bør man øve sig og blive bedre til det,” siger Poul Joachim Stender.
“Egentlig er det jo en øvelse i også at give slip på livet. Folk, der ikke har levet, er bange for at dø, de klynger sig til livet, fordi de skal nå en hel masse, når det er ved at være slut. Folk, der har levet, de har nemmere ved at give slip. Og hvordan lever man livet? Ved at stoppe op.”

 Læs kronikken her: https://www.zetland.dk/historie/seEXkBPZ-mOMN6AEp-3840e

torsdag den 20. oktober 2016

En koncertoplevelse jeg aldrig glemmer....


Da Herlev Hallen blev smadret under en heftig rockkoncert.
Også jeg var tilstede hin minderige aften, hvor de opvarmende danske beatorkestre var rene dydsmønstre sammenlignet med aftenens hovednavn....
(- fra denne uges udgave af Herlev Bladet)

torsdag den 29. september 2016

Konkurrencestaten har spillet fallit....!

Vi skal væk fra et samfund, hvor økonomien er målet, hen til et samfund, hvor økonomien er midlet til at skabe gode, lige liv. For livet skal jo for pokker give mening. Det er vel derfor, vi er her...?
Det er derfor, at den røde tråd i en stribe kommende udspil og overskriften for Alternativets arbejde i den kommende folketingssamling er den venlige revolution. Et opgør med konkurrencestaten. Et opgør til fordel for balancesamfundet. Ikke i morgen, men lige nu. Det er det eneste, der giver mening for os.

Læs artiklen her: